Angst

Panikangst kommer typisk til udtryk gennem panikanfald, som kan opleves meget voldsomme, overvældende og skræmmende. Anfaldene opstår ofte pludseligt og kan føles, som om kroppen er ude af kontrol.

Mange oplever symptomer som hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, svimmelhed, snurren i kroppen, kvælningsfornemmelse, ringen for ørerne eller en følelse af uvirkelighed eller “osteklokke”. For nogle kan det opleves så intenst, at de bliver bange for at besvime, miste kontrollen eller dø.

Selvom symptomerne kan føles meget farlige, er et panikanfald ikke farligt i sig selv. Det er kroppens alarmsystem, der reagerer meget kraftigt — ofte fordi nervesystemet gennem længere tid har været belastet eller overaktiveret.

OCD er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner), som ofte kan være meget belastende og invaliderende.

Tvangstankerne opleves typisk som ufrivillige, påtrængende og svære at slippe igen. Det kan være tanker, billeder eller forestillinger, som skaber stor uro, angst eller skyldfølelse. Tvangshandlingerne bliver ofte en måde at forsøge at skabe kontrol, reducere angsten eller forhindre noget frygtet i at ske.

For mange mennesker med OCD bliver hverdagen præget af en opslidende kamp med tankerne og et konstant alarmberedskab. OCD handler ikke om opmærksomhedssøgen eller manglende viljestyrke — tværtimod er det ofte forbundet med stor skam, ensomhed og et intenst ønske om at få ro i sindet.

Social angst er karakteriseret ved angst i sociale situationer og handler ofte om en dyb frygt for at blive vurderet negativt af andre.

Mange mennesker med social angst er meget opmærksomme på sig selv i sociale sammenhænge og bliver bekymrede for at sige eller gøre noget forkert, virke mærkelige eller ikke blive accepteret af fællesskabet. Angsten kan vise sig gennem f.eks. rødmen, sved, rysten, kvalme, svimmelhed eller tankemylder.

For nogle medfører det, at de begynder at undgå sociale situationer, trække sig fra andre mennesker eller forsøge at gøre sig så “usynlige” som muligt. Ofte er der samtidig et stort ønske om nærvær, fællesskab og sociale relationer, hvilket kan gøre tilstanden både ensom og smertefuld.

Ved fobisk angst opstår angsten i forbindelse med helt bestemte situationer eller genstande, f.eks. højder, flyrejser, edderkopper, nåle, lukkede rum eller det at køre bil.

Kroppen reagerer ofte med kraftige angstsymptomer som hjertebanken, svimmelhed, åndenød eller frygt for at miste kontrollen. Selvom personen som regel godt ved, at frygten virker overdreven, føles den alligevel meget virkelig i situationen.

Mennesker udvikler ikke fobier “med vilje”. Fobier er ofte et udtryk for et nervesystem, der har lært at forbinde bestemte situationer med fare og derfor forsøger at beskytte personen ved at undgå dem.

Generaliseret angst er kendetegnet ved vedvarende bekymringer, uro og en oplevelse af konstant at være mentalt “på arbejde”.

Bekymringerne handler ofte om mange forskellige områder af livet og kan være svære at kontrollere eller få pause fra. Mange oplever samtidig anspændthed i kroppen, tankemylder, søvnproblemer, muskelspændinger, uro i maven, hjertebanken eller en følelse af aldrig helt at kunne slappe af.

For mennesker med generaliseret angst handler det sjældent om at være “for sensitiv” eller tænke for meget. Ofte er der tale om et nervesystem, som over tid har lært at være ekstra opmærksomt på potentielle farer, ansvar eller problemer.

Mange mennesker — særligt unge — oplever eksamens- og præstationsangst i en grad, som påvirker både trivsel, selvværd og evnen til at præstere.

Angsten kan opstå i situationer, hvor man føler sig vurderet af andre, f.eks. til eksamen, ved jobsamtaler, præsentationer eller andre præstationssituationer. Nervøsitet er i sig selv helt naturligt og kan faktisk hjælpe os med at skærpe fokus og opmærksomhed. Men når angsten bliver for intens, kan kroppen og hjernen begynde at gå i alarmberedskab.

For mange handler præstationsangst ikke kun om selve præstationen, men også om frygten for ikke at være god nok, blive afvist eller miste værdi i andres øjne. Det kan gøre det svært at få adgang til sine ressourcer og vise det, man faktisk kan.