Temadag: Psykologisk tryghed i praksis

Psykologisk tryghed handler ikke bare om trivsel – det handler om at skabe en kultur, hvor mennesker tør være ærlige, stille spørgsmål, dele tvivl, lære af fejl og samarbejde åbent. Det er noget, vi gør sammen i hverdagen.

På denne temadag får I en praksisnær introduktion til psykologisk tryghed og konkrete redskaber til at styrke trygge samarbejder, kommunikation og relationer i personalegruppen. Dagen er forankret i et compassionbaseret menneskesyn, hvor forståelse, mod, nysgerrighed og fælles ansvar er centrale elementer.

Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, refleksioner, dialog og praksisnære øvelser, så deltagerne ikke blot lærer om psykologisk tryghed – men mærker og træner det i praksis.

Det får I med fra dagen:

  • Introduktion til psykologisk tryghed og hvorfor det er afgørende for trivsel, læring og samarbejde
  • Indblik i hvordan compassion understøtter trygge relationer og stærke teams
  • Konkrete redskaber til at styrke åbenhed, feedbackkultur og fælles refleksion
  • Praksisnære øvelser, som kan overføres direkte til hverdagen
  • Fokus på hvordan vi skaber miljøer, hvor fejl, usikkerhed og forskelligheder kan håndteres konstruktivt
  • Refleksion over egen rolle og adfærd i samarbejdet med kolleger og borgere

Temadagen kan tilpasses jeres målgruppe og hverdag og kan suppleres med supervision eller opfølgende sparring for at understøtte forankring i praksis.

Praktisk info

Underviser: Tinna Winther Olesen, aut. psykolog.
Dato og tid: Dato aftales særskilt, tidsrammen er ofte kl. 9.00-15.00
Sted: Hos jer.
Pris: Aftales særskilt afhængigt af deltagerantal og transporttid.
Antal pladser: Aftales særskilt.
Booking: Sker ved at du sender en mail med navn og kontaktoplysninger til psykolog@tinnawinther.dk.
Spørgsmål: Alle spørgsmål om kurset skal rettes til Tinna Winther Olesen på mail psykolog@tinnawinther.dk

Vil du høre mere?

Udfyld formularen og jeg vender tilbage til dig for nærmere uddybelse og afklaring af dine ønsker og behov.

Henvendelser besvares inden for to hverdage.

51936926 Send mail