Parterapi
Et parforløb kan være relevant for jer, hvis I oplever, at forholdet ikke længere føles, som I ønsker, det skal være – eller hvis I er kørt fast i mønstre, som bliver ved med at gentage sig.
Mange par elsker stadig hinanden, men oplever alligevel, at misforståelser, konflikter eller afstand gradvist er kommet til at fylde mere end nærhed, glæde og samarbejde.
I parterapien arbejder vi med at skabe større forståelse for hinandens oplevelser og følelser. Med afsæt i emotionsfokuseret og compassionfokuseret parterapi undersøger vi de mønstre, I sammen bliver fanget i, og finder nye måder at tale om det svære på.
Målet er ikke at finde én, der har ret eller forkert.
Målet er, at I bliver et stærkere team omkring de udfordringer, I står i, så I kan møde hinanden med større forståelse, tryghed og omsorg – også når noget er svært.
Måske kan I genkende, at I:
- ofte ender i de samme konflikter igen og igen
- har svært ved at tale om det, der betyder mest, uden at det udvikler sig til skænderier
- føler jer misforståede eller ikke rigtig hørt af hinanden
- oplever, at nærheden eller forbindelsen mellem jer er blevet mindre
- trækker jer fra hinanden eller går på listefødder for at undgå konflikter
- savner følelsen af at være et team
- oplever, at små uenigheder hurtigt vokser sig store
- har svært ved at forstå, hvorfor den anden reagerer, som vedkommende gør
- føler jer ensomme i forholdet, selvom I er sammen
- ønsker at passe bedre på jeres forhold, inden afstanden bliver for stor
Et forløb med fokus på parterapi kan hjælpe jer med:
- forløb med fokus på parterapi kan hjælpe jer med:
- at forstå de mønstre, I sammen bliver fanget i
- at skabe større tryghed og følelsesmæssig kontakt
- at kommunikere om svære emner på en mere hjælpsom måde
- at forstå både egne og partnerens følelser og behov bedre
- at mindske konflikter og styrke samarbejdet
- at blive bedre til at reparere efter konflikter
- at genfinde nærhed, tillid og samhørighed
- at stå stærkere sammen, når livet bliver svært
Vil du høre mere?
Udfyld formularen og jeg vender tilbage til dig for nærmere uddybelse og afklaring af dine ønsker og behov.
Henvendelser besvares inden for to hverdage.