Compassion og Omsorgsarbejde
– For fagpersoner
Kursus målrettet fagpersoner
Compassion handler om at have egen og andres trivsel på sinde, og engagere sig i at gøre noget aktivt for at lindre og forebygge lidelse, hos os selv, så vel som hos andre. Compassion er ikke altid nemt eller enkelt – til gengæld er det omsorgsfuldt, modigt og mentalt bæredygtigt.
På denne temadag bliver i introduceret til nogle af de grundlæggende forståelser og modeller indenfor den compassionorienterede tilgang, og præsenteret for konkrete strategier og værktøjer som i kan bruge i jeres dagligdag.
Der vil være fokus på både, hvordan du med afsæt i compassion kan møde og forstå de borgere du arbejder med, og hvordan du kan støtte og møde dig selv, når du oplever at noget er vanskeligt i dit arbejdsliv.
Kursets form og udbytte:
Undervisningen vil bestå af en vekselvirkning mellem teoretisk oplæg, masser af eksempler fra praksis, afprøvning af øvelser og fællesreflektioner. Der vil være fokus på at alle, uanset kendskab til området, føler sig godt klædt på, og vil gå fra dagen med konkrete redskaber, værktøjer og materialer, som er direkte anvendelige i praksis.
Indhold på kurset:
- Introduktion til grundelementerne i compassion, herunder centrale forklaringsmodeller og forståelser omkring det at være menneske.
- Fokus på praksis: Vi sætter fokus på compassion i praksis og hvordan compassion kan hjælpe jer med at navigere i omsorgsarbejdet, på en måde hvor i både får draget omsorg både for jer selv, og de mennesker i skal hjælpe.
- Præsentation og afprøvning strategier: Der vil i løbet af dagen bliver præsenteret konkrete strategier og øvelser ift. hvordan i kan bruge compassion i hverdagen.
Praktisk info:
Underviser: Tinna Winther Olesen, aut. psykolog.
Dato og tid: Dato aftales særskilt, tidsrammen er ofte kl. 9.00-15.00
Sted: Hos jer.
Pris: Aftales særskilt afhængigt af deltagerantal og transporttid.
Antal pladser: Aftales særskilt.
Booking: Sker ved at du sender en mail med navn og kontaktoplysninger til psykolog@tinnawinther.dk.
Spørgsmål: Alle spørgsmål om kurset skal rettes til Tinna Winther Olesen på mail psykolog@tinnawinther.dk